De to hovedformål med vedtagelsen af direktiv 98/59/EF var at tilnærme medlemsstaternes lovgivning om de praktiske ordninger og procedurer for sådanne afskedigelser og at yde større beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af kollektive afskedigelser.
Ifølge direktivet skal enhver arbejdsgiver, der overvejer kollektive afskedigelser, høre arbejdstagerrepræsentanterne med henblik på at nå frem til en aftale. Disse høringer skal som minimum omfatte måder og midler til at undgå afskedigelser eller reducere antallet af berørte arbejdstagere og afbøde konsekvenserne, især ved hjælp af sociale ledsageforanstaltninger, der har til formål at omplacere eller omskole arbejdstagere, der er blevet afskediget.
Direktivet finder ikke anvendelse på kollektive afskedigelser i henhold til ansættelseskontrakter, der er indgået for en begrænset periode eller for specifikke opgaver, på arbejdstagere, der er ansat i offentlige administrative organer eller i offentligretlige virksomheder, og på besætninger på søgående skibe.
Direktivet fastsætter, at medlemsstaterne kan give arbejdstagerrepræsentanterne mulighed for at anmode om ekspertbistand i overensstemmelse med gældende foranstaltninger på nationalt plan. Arbejdsgiveren skal give arbejdstagerrepræsentanterne alle relevante oplysninger og skal under alle omstændigheder give følgende oplysninger skriftligt: årsagerne til deres beslutning; den periode, hvor afskedigelserne skal finde sted; antallet og kategorien af arbejdstagere, der normalt er ansat; antallet, der skal afskediges; de kriterier, der anvendes til at udvælge de arbejdstagere, der skal afskediges; den metode, der anvendes til at beregne kompensation. Proceduren for kollektive afskedigelser består af tre faser:
Arbejdsgiveren underretter skriftligt den kompetente offentlige myndighed om de påtænkte kollektive afskedigelser. Denne meddelelse skal indeholde alle relevante oplysninger om de påtænkte afskedigelser og de afholdte høringer, bortset fra den metode, der anvendes til at beregne kompensationen. Hvis ophøret af aktiviteten er resultatet af en domstolsafgørelse, er underretning dog kun nødvendig efter udtrykkelig anmodning fra myndigheden.
Arbejdsgiveren sender en kopi af meddelelsen til arbejdstagernes repræsentanter, som kan sende kommentarer til den kompetente offentlige myndighed.
Kollektive afskedigelser træder tidligst i kraft 30 dage efter meddelelsen; den kompetente offentlige myndighed bruger denne periode til at finde løsninger.
Medlemsstaterne kan anvende eller indføre bestemmelser, der er mere gunstige for arbejdstagerne.